Skelunds historie
Byens historiske udvikling
Skelund er en gammel landsby med en kirke, der stammer fra 1200-tallet. Skelund har til langt op i 1800-tallet bestået mest af gårde, både selveje og fæstegårde under Visborggård, Havnø og Trudsholm ved Havndal.
I sidste halvdel af 1800-tallet opstod der en del håndværk, ligesom en del forretninger blev etableret. I 1888 opførtes andelsmejeriet Vestervang. Omkring århundredeskiftet blev Als–Skelund Sognes foderstofforretning oprettet.
I 1868 blev byen ramt af en kraftig brand, 4 gårde, 4 huse og byens skole gik op i flammer.
I perioden fra år 1870 til 1923 eksisterede der en folkehøjskole med tilhørende realskole i byen.
Den største omvæltning i Skelunds historie var da Aalborg–Hadsund banen blev etableret i 1900, og byenfik status som stationsby. Byens udseende skiftede karakter. En del gårde måtte flyttes til andre steder for at give plads til banen. Der kom nye huse med forretninger og flere nye beboelseshuse blev bygget. Et par stykker i 2 etager. Derudover kom der en del tilflyttere til byen. Der blev samme år bygget en ny kro.
Byen har idag et rigt kulturliv. I medborgerhuset ”Den bette skole” er der daglige aktiviteter bl.a. foredrag i samarbejde med folkeuniversitet, samlingssted for områdets pensionister, familiefester o.l.
Da Andelskassen lukkede sin afdeling i byen, blev den købt af en gruppe borgere. Stedet blevet indrettet som ”Skelund Midtpunkt”, der huser andre sociale arrangementer, ligesom der er indrettet en cafe, hvor der hver fredag er stor aktivitet.
Der er et rigt foreningsliv i byen og foreningerne arbejder godt sammen.
I 2001 blev der foretaget en gennemgribende renovering og ombygning af skolen. Skelund byder på forholdsvis billige boliger og et højt serviceniveau med lægehus, dyrlæge og mindre blandet erhverv. Byen ligger nær skov og å. Byens vandværk leverer vand af høj kvalitet.
Foreninger i Skelund
Skelund Tennisklub • Skelund/Veddum Hallen • Skelund Husmoderforening • Skelund Landsbyforening: • Skelund Badmintonklub • Skelund Lokalhistorisk Forening: Per Christensen • Skelund Idrætsforening • Skelund/Hadsund boligforening • Skelund Midtpunkt: • Skelund Vandværk• Den bette skole • FDF.
Faste traditioner og arrangementer
Fastelavn, Kulturaften, Aktivfest med revy, Husets dag i Midtpunkt, Skt. Hans i Elkæret, Kommunemesterskaber i SIF, Høstfest, Kunstudstilling, Halloween for børn, Juleøllets frigivelse, Ingers brunkål, Foredragsmandage i den bette skole, Julefrokost, Siggi aften i Midtpunkt, Nytårstaffel i Midtpunkt & i Præstegården, koncerter i kirken, fredagscafe og SIF’s ugentlige kampe