Byens historiske udvikling

Første gang man støder på navnet Veddum er i 1436, hvor byen benævnes Widum der udlægges som "Hjemmet ved skoven". Arkæologiske fund fastslåer dog, at der allerede i tiden omkring år 0 har været eller boet mennesker i Veddum. På Bakkegårdsvej og i Veddum by er der således ved arkæologiske udgravninger fundet stensatte jordfæstegrave fra ældre romansk jernalder. I Veddum Have er der ved pløjning fundet potteskår.

Veddum er en af Danmarks største "forteklyngebyer", hvor gadepladsen indenfor den fuldstændige gårdkrans var opdelt i et betydeligt antal blokke med huse og gårde. Mellem disse blokke fandtes et virvar af snoede stier og gyder, noget man stadig kan fornemme i byens nordvestlige hjørne.

I 1880 fandtes der i Veddumdelen af sognet 52 gårde og 87 huse med 689 beboere, et tal der steg til 790 i 1900, året hvor Aalborg - Hadsundbanen blev taget i brug, og hvor Veddum blev stationsby. Pr. 1. januar 2008 blev der registreret 496 indbyggere.

I 1883 købte byens afholdsforening en udstillingsbygning i Aalborg, rev den ned og genopførte den som Østhimmerlands første og største forsamlingshus: "Veddum Sal", der blev indviet i 1884. Siden indvielsen har Veddum Sal fungeret som et af byens kulturelle samlingssteder.

I 1870 oprettede man Veddum Sparekasse, i 1887 fik byen som den femte i Nordjylland telefonnet. I 1915 stiftede en flok håndværkere og småkårsfolk Veddum Brugsforening, i 1915 etableredes også Veddum Mejeri.

Den "nye" hovedskole blev taget i brug i 1919 og virkede som sådan frem til 1970, hvor skolefunktionen blev flyttet til Skelund. I dag rummer skolebygningen børnehave, bibliotek, lokalhistorisk arkiv samt mødelokaler for lokale foreninger.

I efteråret 1995 blev der i Veddums sydlige udkant opført et kraftvarmeværk til forsyning af byerne Veddum, Skelund og Visborg.

Op gennem århundredet er mange erhverv og småhandlende forsvundet, men nye er kommet til, således at Veddum i dag er et forholdsvis aktivt lille lokalsamfund.

Danmarks storkeby nr. 1

Veddum var engang Danmarks storkeby nr. 1. I 1880 talte man 135 ynglende storkepar. Det var ikke ualmindligt at se huse med 3-5 storkereder på taget. Det var de mange kær og enge ved Veddum, der tiltrak storkene, men efter 1912, hvor man påbegyndte dræ-ning og afvanding af områderne, forsvandt storkene gradvist

Kirsebær-egnen

Egnen fra Terndrup og Bælum og syd på til Mariager Fjord er meget rig på frugttræer. I begyndelsen af 1700-tallet pålagde en af ejerne af herregården Wiffertsholm sine fæstebønder at plante frugttræer, for på den måde at sikre dem en ekstra indtægt. Efter nogen modstand blev træerne plantet, hvilket senere viste sig at blive en betydelig indtægtskilde.

Hadsund var engang et lille udsted, hvor man blev færget over fjorden i småbåde. Udviklingen tog for alvor fart med broen i 1904, som skyldtes jernbanerne fra Randers til Hadsund syd i 1883 og Aalborg til Hadsund nord i 1900. Passagerere, som skulle videre, blev før broen færget over på den anden side. Hadsund blev centrum for Kirsebæregnen. Det var her forarbejdningen af kirsebærrene foregik. I 1898 grundlagde brødrene Hornbech en fabrik, der fremstillede frugtvin, frugtsaft og marmelader.

Veddum blev pga. de mange kirsebærtræer kaldt "En eventyrby i blomsterland" og det blev sagt, at der fandtes ikke en landsby i Danmark, der var så betagende smuk som Veddum, når kirsebærrene blomstrede. For at knytte an til forhistoriens skønhed, gik Veddum Landsbylaug og Skelund Landsbyforening i år 1999-2000 sammen om at plante kirsebærtræer langs banestien, den tidligere Aalborg - Hadsund bane, på en 3 km strækning mellem Veddum og Skelund.

Bredboller

Veddum er kendt vidt omkring for egnsretten "Bredboller" eller "Veddumboller". Bollerne er runde, flade og lidt større en en 2 krone. Opskriften stammer fra før 1875 og bollerne er stadigvæk en yndet spise.

Foreninger i Veddum

Veddum Idrætsforening • Veddum Landsbylaug • Veddum Amatør Teater • Veddum Oplysnings Forbund • Veddum Sal • Veddum Lokalhistoriske Forening • Veddum Omsorgsklub • Veddum Fællesspisning • Veddum Husflidsforening

Faste traditioner og arrangementer

Julefrokost, Julecafe, Juletræsfest, Dilettant, Fastelavnsfest, Fastelavns-båd, Majbøg, Idrætsuge, Loppemarked, Høstfest, Præmiewhist, Fællesspisning, Bowling, Løvspringstur, Løvfaldstur, Modeture, Madlavning for mænd, Glasmaling, Bolsjefremstilling, Ringridning, Borgermøde, Cykelsponcerløb, Skovture, Lokalhistoriske udstillinger & Torsdagsspil.